Af og til kan det blive nødvendigt at returnere en eller flere varer. Enten fordi du ikke skulle bruge varen alligevel, fordi du havde bestilt for meget/forkert, eller fordi din kunde har ombestemt sig. Uanset årsagen, så kan du her på denne side få svar på, hvordan du skal forholde dig, når det gælder returneringer af varer til AO.
Du bestemmer selv, om dine returvarer skal afhentes, eller om du vil tage forbi en af vores håndværkerbutikker med dem. Vælger du afhentning, skal du indgå en aftale med os om det, og der bliver pålagt et afhentningsgebyr.
Vælger du at returnere dine varer i en af vores butikker, får du hele beløbet krediteret (minus et håndteringsgebyr på 20 % for genanvendelig emballage som fx paller og rammer), hvis du kommer med dem inden for 5 hverdage.
For at returvarer bliver accepteret hos AO, skal følgende være opfyldt:
Varen skal være komplet og i salgbar stand
Varen skal være i ubeskadiget og ubrudt originalemballage
Returleverancen skal være specificeret og sorteret
Varen skal være dokumenteret købt hos sælger via følgeseddel, faktura eller pakkelabel
Varen må ikke være udgået af AO’s sortiment
Varer som rør, kabler eller øvrige varer i afmålte længder eller specialmål, tages ikke retur. Varer inden for varegrupperne skifer, metalplader, tagrender mv. tages heller ikke retur
Specielt fremskaffede varer (skaffevarer) kan kun returneres, såfremt AO’s leverandør accepterer, at varerne returneres til denne. Desuden kan der forekomme et returgebyr fra leverandøren. Skaffevarer kan ikke returneres via AO.dk.
Leverancer kan returneres i op til 90 dage efter levering. Returgebyr beregnes som 15 % af den fakturerede pris.
De varer, du har købt i en af vores håndværkerbutikker – og returnerer i en af vores håndværkerbutikker inden for 5 hverdage – bliver krediteret. Bemærk, at der bliver pålagt et håndteringsgebyr på 20 % for standardemballage (paller, trækasser, rammer, mv.), som du er blevet faktureret.
Hvis returvarer eller -emballage skal afhentes, skal det aftales med AO. Der bliver opkrævet et afhentningsgebyr på kr. 199,-. Har du engangsemballage, der skal med retur, bliver dette ikke krediteret.
Hjalp dette svar?
Tak for dit svar
-anvendes ikke-
Cookies på AO.dk bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her